| Samtaler (1:1) | Foredrag |
| Keramik | Naturarkitektur |
Et rum for nærvær, bevidsthed og jordethed – midt i et liv, som for mange føles hektisk og ubalanceret.
Jeg arbejder med det, der allerede er: opmærksomheden, forbindelsen og stilheden.
Ikke for at forbedre eller optimere, men for at mennesker kan mærke klarere og stå mere helt i sig selv.
Selvklang udfolder sig gennem samtaler, forløb, foredrag, undervisning og kunstnerisk produktion. Forskellige former – samme bevægelse.
Selvklang er individuelle samtaler med fokus på nærvær, bevidsthed og indre klarhed.
De er for dig, der fungerer udadtil, men oplever indre uro, overansvar eller manglende forankring.
For dig, som har erfaret, at refleksion og eftertanke hverken giver ro eller retning.
Efter et forløb på nogle samtaler oplever mange:
Målet er altid varig forandring og udbyttet viser sig ofte konkret i hverdagen: i relationer, i arbejdsliv, i søvn og i måden, man står i sig selv på.
Varighed: Én time. Timepris: 1.075 kr. (inkl. moms).
Format: Fysisk i Jelling (ved opfølgningssamtaler evt. online via video). Til første samtale afsættes altid to timer.
Samtalerne kan stå alene, men vil typisk indgå i et kortere forløb.
Er du i tvivl om, hvorvidt samtalerne er relevante for dig, tilbyder jeg en gratis og uforpligtende introsamtale.
Her afklarer vi kort: hvad du står i, hvad du ønsker hjælp til, og om Selvklang er det rette sted for dig nu.
Selvklang virker, fordi vi sammen arbejder med det, der regulerer mennesker i praksis – aldrig kun med forståelse.
Kort sagt: Når kroppen falder til ro, bliver bevidstheden klarere.
Når tempoet sættes ned, bliver det muligt at mærke det, der ellers overdøves.
Er du klar til at tage første skridt, kan reservere en tid eller booke en uforpligtende forsamtale herunder.
Selvklang tilbyder foredrag i krydsfeltet mellem (arbejds)liv, ledelse og samfund.
Velfærdsstatens kompleksitet har forstyrret balancen mellem menneske og system. På individniveau viser det sig som stress, uro og tab af retning og mening.
På organisations- og samfundsniveau som pseudo-arbejde, fremmedgørelse, formålsløshed og tab af sammenhængskraft.
Det er ikke en midlertidig tilstand og ikke et individuelt svigt.
Det er en strukturel problemstilling, hvor menneskets indre liv er kommet på afstand af de systemer, det forventes at fungere i og som systemerne skal fungere for.
Selvklang-foredragene sætter ord på denne bevægelse og viser, hvordan klarhed, ansvar, mening og reel værdi kan genskabes.
Titler:
Tryk på billedet for at åbne og bladre i kataloget, eller hent det via knappen herunder.
Selvklang er også keramik. Keramikken er mit langsomme sted.
Her finder jeg selv stilhed, flow og forankring – men det er også mit afsæt for undersøgelse, refleksion og nye idéer.
Ler er mit materiale, men også mit instrument. Det jorder mig. Det svarer igen. Det sætter grænser.
Det modstår hurtige løsninger. Det er ikke et middel til form. Det er medskabende.
Når hænderne arbejder med leren, falder støjen. Noget samler sig.
Jeg arbejder alene med grov blåler som jeg selv graver op og blander med sand og naturfibre.
Overfladerne er rå, åbne og uperfekte, og værkerne glaseres ikke. Råmaterialet taler for sig selv.
Mine skulpturer bevæger sig i grænselandet og overgangene mellem før og efter, det åbne og det lukkede.
De vil ikke forklare sig. De vil stå i sig selv.
Mit arbejde med naturarkitektur handler om at lade landskabet diktere betingelserne. Det er design, der skaber rum for både biodiversitet og menneskelig forankring, hvor vi kan finde hvile og genoprette forbindelsen til det væsentlige.
I min egen have arbejder jeg med hænderne i jorden for at lade naturen vende tilbage. Det handler om lokal afledning af regnvand (LAR), regnbede, kvashegn og et stædigt fokus på hjemmehørende arter og udbredt spiselighed. Det er ’vild med vilje’, men med en bevidst arkitektur, der giver plads til store træer og ro.
Naturens logik virker også i stor skala. Jeg er medgrundlægger af Grønne Nabofællesskaber og stod bag en af Danmarks første Miyawaki-skove her i Jelling. Som skovkonsulent i 2030skov.dk omsætter jeg disse principper til større projekter – bl.a. har jeg designet de grønne arealer til en større feriehus-satsning mellem Vejle og Billund med et gennemgående, vildt skovbælte ud fra Miyawaki-metoden.
Jeg tilbyder rådgivning og design inden for:
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan gribe dit projekt an.
Jeg har mit virke dér, hvor mennesket har tabt forbindelsen til sig selv.
I arbejdet og i livet. Selvklang udspringer af 20 års erfaring fra grænselandet mellem mennesker og systemer.
Af det, der sker, når mennesker, organisationer og samfund mister bevidstheden.
Og af det stille sted, hvor bevidsthed, ansvar og klarhed langsomt vender tilbage.
Jeg hedder Benjamin Hjort.
Jeg er uddannet i statskundskab og har haft mit virke i og omkring større offentlige organisationer præget af komplekse processer, strukturer og interesser.
Jeg har omkring 10 års specifik erfaring med HR-arbejde, primært med ledelsesstøtte. Parallelt har jeg været tillidsrepræsentant gennem mange år.
Det har givet mig solid erfaring med coaching, sparring og konfliktarbejde i praksis.
I 2026 færdiggjorde jeg en coachuddannelse fra Mindjuice Academy (ICF Level 2).
Ved siden af mit arbejdsliv har jeg været engageret i en række civile og frivillige projekter, herunder friskoleopstart, bestyrelsesarbejde, lokale initiativer og iværksætterprojekter.
Særligt inden for bæredygtighed, biodiversitet, grønt byggeri, eksperimentel skovrejsning og keramik.